CASE
Korsør Hvidevarecenter
Ny Dynamicweb webshop med integration til Visma og PIM har øget omsætningen med 50%.
Udfordringen
Korsør Hvidevarecenter har en butik i Korsør og havde en webshop med omkring 500 produkter, uden integrationer.
Philip Steensen, Butikschef: ”Tilbage i 2018 blev vi af vores indkøbskæde tilbudt at købe en hjemmeside under vores egen identitet med tilhørende webshop, som ville blive bygget på et fælles grundlag med en masse andre, for at gør det så billigt som muligt."
Den hjemmeside valgte vi at takke ja tak til, og vi fik en fin hjemmeside hvorpå vores lokale kunder kunne gå ind og se dele af vores sortiment. Denne hjemmeside besluttede vi under starten af corona krisen at gøre noget mere ud af igennem markedsføring og tilføjelse af produkter.
Dette gjorde, at vi under nedlukning i foråret 2021 havde 25 ordrer om dagen i gennemsnit, og for alvor fik blod på tanden for mere, og ikke mindste på at få elimineret nogle af de store udfordringer vi havde med webshoppen, og de arbejdsprocesser som den medførte.”
- Produkterne blev vedligeholdt manuelt, hvilket betød, at ikke alle produkter var opdateret og når der kom nye produkter, skulle der findes tid til at oprette dem med data, billeder og priser. Når producenterne ændrede specifikationer på allerede, oprettede produkter, kunne dette let blive overset.
- Lagerbeholdningen var ikke synkroniseret med webshoppen, således kunne varer blive bestilt, som f.eks. var udsolgt fra både butik og leverandør, så alternative varer måtte findes sammen med kunden.
- Endeligt var webshoppen ikke synkroniseret med Visma, hvilket betød, at alle ordrer/kunder skulle oprettes manuelt i Visma og ordredata manuelt kopieres fra webshop ordre til fragtlabel.
- Det tog meget tid at vedligeholde 500 produkter.

Dynamicweb som løsning
Philip Steensen går derfor på jagt efter et nyt system, som kan løse udfordringerne og efter at have undersøgt markedet grundigt, falder valget på Dynamicweb.

Cloud løsning og opgraderinger
Rettelser af tidligere fejl
PIM
Fuldautomatiseret PIM med dashboards til overvågning
Integrationer
Icecat, Tradeplace, Visma
E-commerce
Lagerstatus fra lokalt lager og fjernlagre, automatisk håndtering af energimærkning
Resultater
Korsør Hvidevarecenter
Ordrer
Fordobling siden den nye løsning kom online
Gennemsnitsordre
Værdien af ordrerne er steget med 50%
Avance
Avancen er steget med over 10%
Om Korsør Hvidevarecenter
Korsør Hvidevarecenter blev etableret i 1979, og er vokset til en af Sydsjællands større hvidevarebutikker.
Grundlaget for virksomheden har altid været produktviden og service, og er det stadig i dag.
Det er også grunden til, at virksomheden med lokal butik i Korsør, webshop og pluk lagre rundt om i Danmark, har tilfredse kunder i hele Danmark.
Teknisk
Alle stamdata på et produkt, som f.eks. SKU, varenavn, priser m.v. kommer fra ERP systemet. Når et nyt produkt oprettes i ERP og aktiveres til shoppen, så oprettes det i PIM systemet.
Produkter bliver automatisk opdateret, når de kommer over i PIM. Daglige kørsler sikrer at alle produktdata, som f.eks. energimærker, billeder, produktblade og selvfølgelig beskrivelser og meta data er fult opdateret med alle de valgte informationer fra henholdsvis IceCat og Tradeplace.
Der findes både et lokalt lager og så fjernlagre og disse bliver opdateret jævnligt fra dels ERP-systemet og dels fra integrationer med produktkatalogerne.